Enhedsstyret konsolideret indkøb

G-IT Enhedsstyret konsolideret indkøb til Microsoft Dynamics AX 2012

I dag er det blevet en nødvendighed, at virksomhederne har fokus på indkøb og ikke mindst når der tales om mængder og transport.

G-IT har derfor lavet et modul, som hjælper dig med at optimere dine indkøb, således at du får et redskab til at optimere hjemtagningen og dermed minimere omkostningerne.

Ved hjælp af G-IT Enhedsstyret Konsolideret Indkøb, kan indkøberen samle indkøbsordreforslag fra samme kreditor, således at indkøbene fx kan forsendes i fyldte containere, lastbiler eller andre enheder. Derved minimeres fragtomkostningerne.

Opsætning af indkøbsaftaler for varer og kunder angiver grænser for, hvorledes indkøbsforslag kan samles til konsoliderede indkøbsordrer.

Kræver leverandører, at der samtidigt skal indkøbes en bestemt mængde varer, kan G-IT Enhedsstyret Konsolideret Indkøb også holde styr på dette.

Pris:
DKK 44.500,00
Installation:
Installation – estimat 2 – 3 timer.
computer

Enhedsstyret konsolideret indkøb til Microsoft Dynamics AX 2012

Med ønsket om at rationalisere og automatisere indkøbsflowet hos Alfix a/s har vi i samarbejde med G-IT udviklet funktionalitet, der for Alfix a/s betyder en væsentlig forbedring af indkøbsmodulet i Dynamics AX2012. Det løser en udfordring som de fleste virksomheder, der modtager helpaller fra deres leverandører, må have. Nemlig at der fra leverandørens side er ønske/krav om bestilling af minimum et antal paller enten af samme vare eller forskellige vare, for at få varen eller fragten til laveste pris.

Det løser samtidig vores ønske om, helt at kunne automatisere vores indkøbsproces. Målsætningen har været, at når der er behov for en råvare i vores produktion, bliver der automatisk dannet et indkøbsforslag som bliver autoriseret og sendt på mail til leverandøren, med alle nødvendige, og ikke mindst korrekte, oplysninger om leverancen.

Vi ser det som uundværlig funktionalitet, hvis man har ønske om at automatisere sit indkøbsflow.
Per B. Jensen
Fabrikschef /Plant Manager

alfix