Ny bogføringslov – er du klar?

Hvad bliver ændret med de nye regler? De helt store ændringer bliver krav om digitalisering af bogføringsprocesserne i danske virksomheder, ligesom der også kommer øget revision for større virksomheder samt en forlængelse af indberetningsfristen for årsrapporten. Der vil også være fokus på bl.a. beskyttelse af persondata (GDPR) og ISO-standarder inden for informationssikkerhedsstyring. Samtidig lægges der i lovforslaget op til at give bemyndigelse til, at erhvervsministeren på sigt kan udstede regler om obligatorisk brug af e-fakturering som OIOUBL og Peppol.

Krav ?

Krav til digitale bogføringssystemer efter bogføringslovens nye § 15: Ens ERP-program skal kunne understøtte en løbende registrering af virksomhedens transaktioner med angivelse af bilag for hver registrering og en betryggende opbevaring af registreringer og bilag i min. 5 år. Digitale bogføringssystemer og opbevaring af centrale data hos tredjemand: Lovens 2. del fokuserer nemlig på digitale bogføringssystemer, som fremover skal benyttes af alle virksomheder, der har pligt til at udarbejde en årsrapport, samt personligt ejede virksomheder, hvor den årlige nettoomsætning overstiger 300 t.kr. Derudover stilles der krav om, at virksomhederne skal opbevare registreringer af transaktioner og bilag, der dokumenterer transaktionerne hos en tredjemand. Hvornår træder ændringerne i kraft? Den nye bogføringslov trådt i kraft den 1. juli 2022 med effekt fra 1. januar 2023. Der vil være en overgangsperiode, og det vil derfor være forskelligt, hvornår reglerne for den digitale bogføring træder i kraft for de forskellige regnskabsklasser. De nye regler kommer i høj grad til at få betydning for virksomheder, som ikke bruger et regnskabsprogram, økonomisystem, ERP-system eller opbevarer deres bilag digitalt.